
UddannelsesKaravanen 2011 kører fra slutningen af august til starten af december og kommer i år rundt til næsten 100 handelsskoler og gymnasier fordelt i hele landet.
Karavanen er din mulighed for at møde revisorstuderende, der kan fortælle om uddannelsen og karrieremulighederne i revisionsbranchen.
På standen kan du bl.a. få information og vejledning om, hvordan du bliver revisor. Repræsentanterne kan give gode råd til, hvordan man søger elev- eller traineestillinger i revisionsfirmaerne og de deler med glæde ud af deres erfaringer fra deres arbejde i branchen.
Kom og få en snak med en branche, der er præget af høj løn, vilde karrieremuligheder og mulighed for lang sommerferie - samt firmaer placeret i hele Danmark!
Vi vil gerne i dialog med dig omkring dine ønsker, drømme og forventninger til din fremtidige karriere som revisor.
| UddannelsesKaravanen besøger hvert år unge på landets ungdomsuddannelser og har deltagere på standene fra virksomheder, organisationer, videregående uddannelser, højskoler, sprogskoler o.l. der gerne vil møde de unge face-to-face! |
|---|