START SOM REVISORELEV OG LÆS HD

Revisorelevuddannelsen (kontoruddannelse med speciale i revision) er en toårig uddannelse, hvor du, mens du arbejder i en revisorvirksomhed, følger et undervisningsforløb på handelsskolen i seks uger fordelt over hele uddannelsesforløbet. Forløbet sikrer en tæt kobling mellem teori og praksis. Som revisorelev kan du vælge mellem den almindelige revisorelevuddannelse og FSR’s elevuddannelse, der udbydes på forskellige handelsskoler over hele landet.
Hvis du har afsluttet hhx eller en 2-årig HG med den rette fagkombination, tager revisorelevuddannelsen to år. Har du en studentereksamen, en hf eller htx, er elevtiden to år og 12 uger. Du får elevløn under uddannelsen, og du har ikke nogen udgifter i forbindelse med dit skoleforløb. Du afslutter din elevuddannelse med en fagprøve. Når du har bestået den, er du revisorassistent.

Udover revisorelevuddannelsen skal du tage HD 1. og 2. del for at være klar til at læse cand.merc.aud. Du kan starte på HD 1. del, mens du er i gang med revisorelevuddannelsen.


Er du interesseret i en revisorelevuddannelse, kan du kontakte en statsautoriseret revisionsvirksomhed. Her er de altid behjælpelige med råd og vejledning om uddannelserne og jobbet som revisor.
Her kan du finde en liste over danske revisionsfirmaer, som du kan kontakte vedrørende en uddannelse, et job eller et traniee forløb. Se liste





 
 

Karriere med +faktor

Jeg har altid haft en drøm om at komme til at arbejde med store virksomheder. Læs mere